ADHD hos kvinder har længe været underbelyst og glemt. Derfor retter dette indlæg fokus imod kvinder med ADHD og hvilken rolle hormoncyklus spiller i det store hele.
Emnet er ikke bare vigtigt, det er også yderst presserende
Vi står overfor en række ubesvarede spørgsmål. Denne artikel vil derfor dykke ned i, hvordan menstruationscyklussen påvirker ADHD-symptomer, baseret på den nuværende viden. Vi vil undersøge årsagerne til, at oplevelserne varierer så meget, og til sidst vil vi udforske strategier for bedre at håndtere de udfordringer, der ofte er forbundet med disse forhold. Udfordringerne er mange, og for at sætte det lidt i perspektiv, så opsummerer følgende sætning artiklens indhold ganske godt:
Der er cyklus, og så er der menstruationscyklus, når man har ADHD
Vigtigt budskab fra skribenten:
Denne artikel dækker ikke alt. Vores fokus ligger på at undersøge, hvordan menstruationscyklussen påvirker ADHD og vice versa.
Når jeg nævner ADHD, inkluderer det også ADD.
Hver gang du støder på dette symbol * i teksten, betyder det, at jeg har tilføjet en personlig kommentar til det afsnit, tegnet er placeret ved. Disclaimer: Denne artikel er kun til oplysning. Dette er ikke professionel medicinsk vejledning. Ved spørgsmål om medicinske tilstande og medicin bør du altid konsultere en relevant sundhedsfaglig person.
Resumé
ADHD-symptomer er signifikant påvirket af hormonelle ændringer og varierer gennem livets forskellige faser.
Virkningen af ADHD-medikation kan fluktuerer gennem menstruationscyklussen på grund af hormonelle svingninger.
Kvinder med ADHD oplever oftere alvorlig PMS og PMD i forhold til kvinder uden ADHD.
Piger og unge kvinder med ADHD står over for en højere risiko for at udvikle depression, særligt ved brug af oral prævention.
Ved at tilpasse doseringen af din ADHD-medikation i takt med din menstruationscyklus og med vejledning fra din psykiater, kan du potentielt forbedre håndteringen af dine ADHD-symptomer og reducere humørsvingninger.
Kvinder, hormoner og ADHD - et overblik
Nylig forskning har belyst, at ADHD-symptomer i vid udstrækning påvirkes af hormonelle ændringer og livsovergange, såsom puberteten. Dette understreger tydeligt, at hormonbalance spiller en afgørende rolle for ADHD gennem forskellige livsfaser. Kvinder med ADHD oplever ofte, at deres symptomer intensiveres i dagene op til og under menstruationen, og dette fænomen er uafhængigt af alder. Dette skyldes primært de to hovedkønshormoner, østrogen og progesteron, som begge fluktuerer gennem menstruationscyklussen og påvirker ADHD-symptomerne i forbindelse med cyklussens fire faser:
Menstruationsfasen
Den follikulære fase, som starter med menstruationen og varer 14 dage
Ægløsningsfasen
Den luteale fase, som varer 14 dage og ender med menstruationens start
Disse hormonelle svingninger illustrerer de komplekse processer, der påvirker ADHD-symptomer. For at forenkle kan vi dog etablere en tommelfingerregel baseret på de kritiske perioder, som påvirker hormonbalancen betydeligt:
Menstruation
Graviditet
Perioden efter fødslen
Perimenopausen
Overgangsalderen
Gennem disse indsigter kan vi bedre forstå og håndtere ADHD-symptomer i relation til hormonelle forandringer.
✅ Et højt niveau af østrogen er forbundet med forbedret humør og eksekutive funktioner (EF). Derfor, når østrogenniveauerne er på deres højeste, vil du sandsynligvis føle dig på dit bedste. Omvendt betyder det, at ved ⛔️ lave østrogenniveauer opleves det stik modsatte - både humøret og eksekutive funktioner forringes.
Illustrationen herunder demonstrerer, hvordan kønshormonerne varierer gennem en typisk menstruationscyklus. Fokuser på den blå og grønne kurve - billedet kan forstørres for bedre detaljevisning:
En grafisk fremstilling af de hormonelle ændringer igennem en 28-dages cyklus. Vigtigt at bemærke er, at dette tager udgangspunkt i en gennemsnitlig cyklus, og individuelle variationer forekommer.
Billedforklaring
I den follikulære fase er den blå kurve næsthøjest, mens den grønne kurve topper i den luteale fase.
Første stigning: Østrogen stiger typisk efter menstruationens afslutning, gradvist op til få dage før ægløsning.
Første fald: Et hurtigt fald i østrogenniveauet sker nogle dage før ægløsning.
Anden stigning: Efter ægløsning øges østrogenniveauet igen, men når ikke samme højder som før ægløsning. I lutealfasen oplever vi en markant stigning i progesteron for første gang.
Andet fald: Mod cyklus' ende, lige før en ny menstruation begynder, falder østrogenniveauet til udgangspunktet.
Efter det sidste fald er østrogenniveauet på sit laveste. Disse variationer i hormonniveauer påvirker neurotransmittere som dopamin, serotonin og noradrenalin, hvilket kan ændre intensiteten af ADHD-symptomer[1]. For nogle kvinder kan disse ændringer også resultere i en negativ påvirkning af humøret, og i visse tilfælde symptomer på depression, hvilket sandsynligvis skyldes hormonernes indflydelse på serotonin.
🩸 Understøttet af forskning: En undersøgelse fra 2017 så på hormonelle udsving og deres indvirkning på ADHD-symptomer. Forskerne fandt, at kvinder med ADHD, der ofte kæmper med impulsive handlinger, har sværere ved at kontrollere impulser, når østrogenniveauet falder[2]. Mere simpelt sagt, så var de mere impulsive under menstruation. Undersøgelsen viste også, at ADHD-symptomerne varierer gennem menstruationscyklussen, med en stigning i de tidlige follikulære og luteale faser.
Østrogen og progesterons påvirkning af hjernen
Generelt har vi stadig begrænset viden om, hvordan hormonsystemet interagerer med ADHD. Det er kendt, at progesteron, et kønshormon hvis niveau stiger i den anden fase af menstruationscyklussen (den luteale fase), påvirker dopamin, men forskningen er ikke entydig om dens effekter. Dog er der stærkere beviser for, at:
Østrogen har en positiv effekt på dopamin. Det øger både produktionen af dopamin og antallet af tilgængelige dopaminreceptorer i hjernen. Tænk på disse receptorer som parkeringspladser, hvor dopamin "parkerer" for at udfolde sin virkning, hvilket ligner effekten af koffein, om end gennem andre mekanismer.
En højere koncentration af progesteron kan føre til en nedsat mængde serotonin i hjernen, hvilket kan forværre humøret og øge risikoen for depression[2].
Selvom det ikke direkte er knyttet til ADHD, er det observeret, at et pludseligt fald i østrogenniveauet kan øge hyppigheden af migræneanfald[3].
Disse observationer understreger kompleksiteten i samspillet mellem hormoner og hjernens funktioner, herunder indvirkningen på ADHD.
Hvorfor virker min ADHD-medicin mindre effektivt under menstruationen?
Stimulerende medicin er den primære behandling for ADHD og omfatter typisk præparater baseret på methylphenidat (såsom Ritalin eller Concerta) eller amfetaminsalte (for eksempel Elvanse). Forskning har vist, at ADHD-medicin, der indeholder dextroamfetamin*, er mest effektiv i den folliculære fase (når østrogenniveauet er højt), men er mindre effektive under den luteale fase (når østrogenniveauet er lavt)[4].
*Skribentens bemærkning:
Selv om den nøjagtige kemiske forbindelse mellem menstruationscyklussen og effekten af ADHD-medicin stadig undersøges, tyder det på, at ADHD-medicin i stimulans-kategorien påvirkes af menstruationscyklussen. Derimod er det mindre klart, hvordan medicin, der ikke er stimulerende (som Atomoxetin/Strattera og Guanfacin/Intuniv), påvirkes.
Stimulanser baseret på amfetaminsalte og methylphenidat producerer ikke mere dopamin, men de sørger for, at mere dopamin er tilgængeligt samtidig. Dette opnås ved at blokere for genoptagelse af dopamin og noradrenalin i hjernen. Som nævnt tidligere i artiklen, så er vi relativt sikre på at:
Østrogen har en positiv indvirkning på dopamin og dermed også stimulanser som de fleste ADHD-præparater.
I forhold til progesteron er effekten stadig uklar. Der er dog nogle teoretiske antagelser der går på, at progesteron kan have en dæmpende virkning på dopaminaktiviteten og dermed også ADHD-medicin.[2]
PMS, PMDD, PPD og depression
Jeg erkender, at det kan virke som et overvældende antal bogstaver, men jeg kan forsikre dig om, at hver og en er essentiel. Seneste forskning inden for ADHD (2022), der undersøger sammenhængen mellem hormoner og humørsvingninger, har afsløret, at kvinder med ADHD oftere lider af alvorlig præmenstruelt syndrom (PMS) sammenlignet med dem uden ADHD [5].
🧠 Et andet nyt studie om ADHD har påvist, at kvinder med ADHD typisk oplever mere intense PMS-symptomer end kvinder uden ADHD. I visse situationer kan symptomerne være så kraftige, at de klassificeres som præmenstruel dysforisk lidelse (PMDD).
Studiet var baseret på selvrapportering* fra 209 kvinder med ADHD. Studiet fandt, at PMDD var 2-3 gange mere almindeligt blandt dem end hos kvinder uden ADHD[6]. Forskerne bag studiet formoder, at dette skyldes at kvinder med ADHD er mere følsomme over for hormonelle ændringer, hvilket kan forårsage kraftige humørsvingninger, høj irritabilitet og forværret depression eller angst.
*Skribentens bemærkning: Det er vigtigt at bemærke, at studiet var baseret på selvrapportering. Denne form for indsamling af data kan have fejl, da menneskers hukommelse kan være upålidelig. Studiet var et preliminært studie, som altså betyder, at forskerne ville undersøge om det var værd at fortsætte med et større og mere detaljeret studie.
Kombineret hormonel prævention og øget sandsynlighed for depression
Studiet, som omfattede 209 kvinder, viste, at mere end halvdelen havde oplevet symptomer på postpartum depression (PPD). Undersøgelsen afslørede også, at kvinder i præmenopausen (perioden op til menopausen) og perimenopausen (overgangsfasen lige inden menopausen) havde en højere risiko for at opleve humørsvingninger[6]. 🧠 Et nyt svensk studie fra 2023 har vist interessante resultater vedrørende piger og unge kvinder med ADHD og deres risiko for at udvikle depression. Det kan være udfordrende at navigere i studiets resultater, så jeg har forsøgt at gøre dem mere tilgængelige:
Piger og unge kvinder med ADHD havde 3 gange så høj en risiko for at udvikle depression, uanset om de anvendte hormonel prævention (HP) eller ej.
Kvinder med ADHD, som anvendte oral kombineret prævention (p-piller), oplevede en 5 gange så høj sandsynlighed for at udvikle depression sammenlignet med kvinder uden ADHD, der ikke anvendte oral kombineret prævention.
Kvinder med ADHD, der tog oral kombineret prævention, havde en 6 gange højere sandsynlighed for at udvikle depression sammenlignet med kvinder uden ADHD, som tog oral kombineret prævention.
Kvinder med ADHD, der anvendte oral prævention, der kun indeholder progestin (mini-piller), havde 5 gange så stor sandsynlighed for at udvikle depression.
Kvinder med og uden ADHD, der anvendte ikke-oral hormonel prævention, havde en moderat højere, men ens sandsynlighed for at udvikle depression[7]. Eksempler på ikke-oral hormonel prævention inkluderer hormonspiraler, præventionsplaster, kobberspiraler eller p-stave (ikke en udtømmende liste).
Forskerne bag studiet konkluderede baseret på disse fund, at:
"Piger og unge kvinder med ADHD kan være mere udsatte for at udvikle depression, når de bruger oral prævention (dvs. p-piller og mini-piller), sammenlignet med dem uden ADHD. Det er essentielt, at de er informeret om denne risiko. Desuden bør de vide, at der findes alternative præventionsmetoder, der kan være effektive over længere tid og nemt kan ophøre, hvis det ønskes. Denne information bør være central i rådgivningen af unge kvinder med ADHD, når de vælger præventionsmetode."[7]
*Skribentens kommentar ✍️
Forskningsresultater præsenteres ofte med forsigtighed, selv når beviserne er klare. Hvis du bruger p-piller eller mini-piller og oplever alvorlige humørsvingninger eller ofte har depressive episoder, kan det være værd at overveje at skifte til en anden form for ikke-oral hormonel prævention. Dette bør dog altid diskuteres med en sundhedsfaglig person, for at sikre det er en sikker mulighed for dig.
Hvad er dit næste skridt?
Den gode nyhed er, at du allerede er i gang! Du har nemlig allerede taget det første skridt ved at tilegne dig ny viden, og dermed også fremadrettet øget selvindsigt - og det er afgørende! Herfra vil jeg give dig tre ting, du kan gå videre med:
Livsstilsændringer - et velkendt koncept for mange.
Anbefalinger vedrørende medicinering fra en førende forsker.
Seks samtaleemner eller spørgsmål, som du kan bringe op ved dit næste besøg hos din psykiater, læge eller gynækolog.
Livsstilsændringer
Vi kender det alle sammen. Spis sundt, dyrk motion og sørg for at få din søvn - så enkelt er det! Eller er det? Dette emne fortjener helt klart sin egen artikel, men lad os kort dække søvn her: Søvn er afgørende for reguleringen af dopamin og for at holde hormonbalancen i skak, hvilket påvirker vores humør. Når vi sover, hjælper det vores krop med at genopbygge dopaminreserver og nulstille dopaminreceptorer, hvilket er vitalt for vores humør, motivation og fokus den følgende dag. Manglende søvn kan desuden forstyrre vores hormonbalance, inklusiv stresshormoner og appetitregulerende hormoner, hvilket kan påvirke vores humør og gøre det vanskeligere at styre sult. Det viser, hvor vigtigt det er med god søvnhygiejne for optimal funktion af vores dopamin-system og hormonbalance.
Førende forsker og psykiater indenfor behandling af kvinder med ADHD
Lad mig præsentere Dr. Sandra Kooij, en fremtrædende ekspert inden for ADHD-forskningen. Dr. Kooij er en højt anerkendt psykiater og forsker, der har dedikeret en væsentlig del af sin karriere til at undersøge den komplekse relation mellem ADHD og kvinders hormoncyklus. Gennem sin omfattende kliniske erfaring og dyb indsigt i forskningen på området har Dr. Kooij foreslået innovative tilgange til at forbedre behandlingen af kvinder med ADHD, særligt med henblik på deres menstruationscyklus.
Sandra: Øg dosis 💊
Hun anbefaler i dette webinar, at kvinder, der oplever markante virkninger fra hormonelle svingninger, i samråd med en kvalificeret sundhedsprofessionel, bør overveje at justere doseringen af deres ADHD-medicin
Kooij selv siger: i dagene op til og under menstruationen. Dette skyldes, at hormonelle ændringer kan reducere medicinens effektivitet. Kooij beskriver dette nærmere således: Kooij selv siger:
"I ugen op til menstruation oplever mange kvinder en markant ændring i deres hormonelle balance. Især falder niveauerne af østrogen og dopamin. Et potentielt svar på denne udfordring kan for nogle kvinder være at justere doseringen af ADHD-medicin, så man øger niveauet af dopamin. For nogle gælder det måske, at der skal tilføjes østrogen til behandlingen. Ved at øge mængden af enten dopamin (red.: ADHD-medicin), østrogen, eller begge dele, kan symptomerne potentielt aftage."
Det er især væsentligt at påpege, som Kooij også fremhæver, at selvom nogle kvinder har rapporteret positive erfaringer med øgede doser før og under menstruation, mangler der stadig forskningsmæssig støtte til denne behandlingsform*.
*Skribentens kommentar ✍️ Dette betyder dog ikke nødvendigvis, at metoden ikke er virksom. Den er bare ikke blevet tilstrækkeligt undersøgt.
Kooij om udfordringer med humørsvingninger, PMS og PMDD
Som førende ekspert på området ADHD og menstruationscyklussen har Kooij selv gennemført studier, der viser, at kvinder med ADHD ofte oplever større udfordringer med humørsvingninger. Disse studier, udført af Kooij og hendes forskerteam, indikerer, at markante humørsvingninger, PMS, og PMDD optræder hyppigere hos kvinder med ADHD.
I det samme online webinar, foreslår Kooij, at visse kvinder kunne have gavn af en lav dosis SSRI (antidepressiva) for at bekæmpe humørsvingninger og tegn på depression, især i den luteale fase (efter ægløsning) af cyklussen. Ud over Kooijs anbefalinger, understøtter forskning, at SSRI er meget effektivt i behandlingen af PMS og PMDD symptomer. En undersøgelse fra 2008 viste, at 60-75% af deltagerne, der modtog SSRI, rapporterede forbedring af deres PMDD-symptomer.symptomer[8].
Præventionsmuligheder
Igen henvises der til Sandra Kooij. I samme webinar, som jeg har linket til ovenfor, udtaler hun, hvad hun mener er årsagen til de ekstra udfordringer, som kvinder med ADHD oplever op til menstruationen:
"Et praktisk råd i denne sammenhæng kunne være, at hvis du bruger p-piller, der indeholder østrogen, skal du overveje at fortsætte med at tage dem i den fjerde uge, hvor du normalt ville holde pause. På den måde kan du undgå det pludselige fald i østrogenniveauet, der potentielt kan forværre dine ADHD-symptomer. Selvfølgelig skal en sådan ændring i din medicinering altid diskuteres med din læge/psykiater først".
~ Sandra Kooij, Women, ADHD, and Hormones Webinar, 2021 (Egen oversættelse, linket er til tidspunktet jeg har citeret og oversat fra)
Samtaleemner til samtalen med enten læge, psykiater eller gynækolog
Sidst, men bestemt ikke mindst, er det afgørende, at du er i stand til at tale din sag under møder med sundhedsprofessionelle. Derfor har jeg udarbejdet en liste over spørgsmål, som du kan medbringe:
Først og fremmest skal spørgsmålene naturligvis tilpasses den sundhedsprofessionelle, du konsulterer. For at gøre det nemmere har jeg angivet, hvilken af de tre fagpersoner der sandsynligvis vil kunne give dig et kvalificeret svar på de enkelte spørgsmål: (Læge -> L, Psykiater -> P, Gynækolog -> G.)
Hvordan tracker jeg min menstruationscyklus mest effektivt? Kan dette hjælpe mig med at forudsige ændringer i mine symptomer? (L, P, G)
Bør jeg justere min ADHD-medicin i løbet af måneden? (P)
Kan du informere mig om hormonel prævention og alternativer, samt hvordan disse kan påvirke mine månedlige humørsvingninger? (G, P*)
Anbefaler du nogen ændringer i livsstilen på bestemte tidspunkter af måneden for bedre at kunne håndtere mine symptomer? (L, P, G**)
Hvad kan du fortælle mig om antidepressiva og deres effekt på mine symptomer på svære humørsvingninger/PMS/PMDD? (P)
Kan du forklare mig om de forskellige former for prævention og deres indvirkning på mine symptomer ved PMS eller PMDD (præmenstruel dysforisk lidelse)? (G)
*Vær opmærksom på, at psykiatere ikke altid har specifik viden om ADHD og dens interaktion med menstruationscyklus
De fleste gynækologer vil kunne rådgive dig om sunde og fornuftige livsstilsændringer, der kan hjælpe dig med at leve bedre i overensstemmelse med din cyklus. Men forvent ikke, at de har kendskab til ADHD eller ADHD-medicin.
Afsluttende bemærkninger
I mit forsøg på at dykke dybere ned i sammenhængen mellem menstruationscyklussen og ADHD, har jeg gentagne gange stødt på en overraskende mangel på omfattende forskning inden for feltet. Det er især slående, hvor svært det har været at finde opdateret forskning under min litteraturgennemgang. Dette var tydeligt i min søgning efter information om østrogens og progesterons indvirkning på det dopaminerge system, og hvordan ADHD-medicin påvirkes af de hormonelle svingninger under en menstruationscyklus. Det mest refererede studie om interaktionen mellem ADHD-medicin og hormonelle processer daterer sig tilbage til 2008 - en tid, hvor ADHD næsten ikke var anerkendt, især ikke i forhold til kvinder.
Til trods for disse udfordringer håber jeg, at mit arbejde har hjulpet dig på vej. Jeg vil fortsætte med at holde jer opdateret og udforske både det kendte og det ukendte.
I Nuance-appen har vi samlet viden, tips og tricks, der kan hjælpe dig med bedre at forstå og håndtere ADHD som kvinde. Skriv dig op til den her, hvis du ikke har gjort det endnu.
Kildehenvisninger
1.
Endocrinology of Female Reproduction | The Normal Menstrual Cycle and the Control of Ovulation (2018)
2.
Psychoneuroendocrinology | Reproductive Steroids and ADHD Symptoms Across the Menstrual Cycle (2017)
3. Allais G, Chiarle G, Sinigaglia S, Airola G, Schiapparelli P, Benedetto C. Estrogen, migraine, and vascular risk. Neurol Sci. 2018 Jun;39(Suppl 1):11-20. doi: 10.1007/s10072-018-3333-2. PMID: 29904828
4.
Tara L White, Angela J.H Justice, Harriet de Wit,
Differential subjective effects of d-amphetamine by gender, hormone levels and menstrual cycle phasePharmacology Biochemistry and Behavior, Volume 73, Issue 4, 2002. https://doi.org/10.1016/S0091-3057(02)00818-3
5.
Lundin, C., Wikman, A., Wikman, P., Kallner, H.K., Sundström-Poromaa, I., Skoglund, C. (2022). Hormonal Contraceptive Use and Risk of Depression Among Young Women with Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder. J Am Acad Child Adolesc Psychiatry. S0890-8567(22)01894-9. https://doi.org/10.1016/j.jaac.2022.07.847
6.
Farangis Dorani, Denise Bijlenga, Aartjan T.F. Beekman, Eus J.W. van Someren, J.J. Sandra Kooij,
Prevalence of hormone-related mood disorder symptoms in women with ADHD,
Journal of Psychiatric Research, Volume 133, 2021, Pages 10-15, https://doi.org/10.1016/j.jpsychires.2020.12.005.
7.
Cecilia Lundin, Anna Wikman, Per Wikman, Helena Kopp Kallner, Inger Sundström-Poromaa, Charlotte Skoglund | Hormonal Contraceptive Use and Risk of Depression Among Young Women With Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder, Journal of the American Academy of Child & Adolescent Psychiatry, Volume 62, Issue 6, 2023, Pages 665-674, ISSN 0890-8567, https://doi.org/10.1016/j.jaac.2022.07.847.
8.
Grant E & Pryse-Davies J. Effect of Oral Contraceptives on Depressive Mood Changes and on Endometrial Monoamine Oxidase and PhosphatasesBr Med J 1968;3:777
⚕️ Ansvarsfraskrivelse: Denne artikel er udelukkende beregnet til uddannelsesmæssige formål. Den udgør ikke professionel lægelig rådgivning, diagnose eller behandling. Oplysningerne, herunder alternativer til medicin, erstatter ikke vejledning fra en sundhedsfaglig person. Søg altid råd hos en kvalificeret sundhedsperson ved spørgsmål om tilstande der kræver medicinsk behandling eller medicin. Brug disse oplysninger efter eget ansvar. Redaktørerne og forfatterne forbundet med denne artikel kan ikke holdes ansvarlige for eventuelle fejl eller konsekvenser som følge af brugen heraf.
Comments